Skak er på mange måde et universelt spil. Man behøver ikke at kommunikere med hinanden for at spille, man skal ikke kunne et specielt sprog eller have specifikke kulturelle forståelser. Derimod kræver det blot et bræt, brikker og en forståelse af spillets regler. Det er altså et spil, der henvender sig til alle, på trods af dens titel som “Kongernes spil”.
Hvornår er skak opfundet? Skak blev formentlig opfundet i Indien omkring det sjette århundrede, hvor det oprindeligt hed Chaturanga. Nogle mener også, at det blev opfundet i Kina omkring år 200. Det er ikke muligt at sige præcist hvornår eller hvor skak blev opfundet.
Selvom man ikke kan pege præcist på oprindelsens tid eller sted, så er det helt sikkert, at skak blev udbredt ved hjælp af handelsvejene. Dette medføre, at der blev lavet en masse lokale variationer af spillet.
Skak nåede angiveligt Europa omkring år 1000, hvor det blev introduceret til spanierne. Herefter blev det over tid udbredt til resten af Europa, hvor man udviklede spillet og tilpassede det til de regler, vi mere eller mindre kender i dag.
Man regner også med, at de skandinaviske vikinger tog stor del i udbredelsen af skak, hvilket skete på baggrund af deres store mobilitet.